Der er altid varm kaffe på kanden

Udfyld her og jeg kontakter dig hurtigst muligt!

Borgergade 49
7160 Tørring

+4551507392

KreativeOmgivelser is a website made for you who is a creative soul. I make drawings, Illustrations and oracle card.

Blog

Filtering by Tag: Meditation

Udesidning

Helle Koed Paulsen

Nu nærmer den årstid sig, hvor jeg tilbyder Udesidning – under Månen ✩ Min egen udesidning for første gang i år bliver om 1 måneds tid, og jeg glæder mig, samtidig med, at jeg også frygter det. Det er én af de ting, hvor jeg nemt kommer i min comfortzone og bare springer over fordi det er lettest. Jeg planlægger at lægge det sammen med en vandretur jeg gerne vil på egen hånd, som er endnu en udfording for mig – mest at være væk fra familien, men også kilometerne i min krop og alenetiden.

Min egen oplevelse af første udesidning:

Min første udesidning var en meget stor udfordring, og min mave lavede knuder. Jeg havde i forvejen en intention om, at slippe angsten for mørket. Det mørke som jeg ikke forstod hvorfor jeg var så bange for. Jeg var samtidig spændt, glædede mig, og så tæt på at vende om og opgive inden jeg gik ud af døren. Jeg havde pakket varmt tøj, the, toiletpapir, kniv og liggeunderlag. Jeg vidste at vi var nogle stykker som skulle ud at sidde, med en trommemeditation forinden. En meget enkel form for udesidning, med en høj grad af selvstændig process. Alt var godt, og vi samledes til den forberedende udesidning. Jeg anede ikke hvor jeg ville sidde, tæt på, langt væk, højt eller lavet, men kender området som min egen bukselomme og derfor var det ikke en bekymring. Efter trommerejsen, som satte stemningen, og klargjorde vores indre til denne udesidning, gik vi… Jeg gik helt og aldeles instinktivt, og uden at vide en retning. 10 min fra samlingspunktet, drejede jeg væk fra stien og op mod en gravhøj. Jeg kendte stedet. Jeg havde træer i ryggen, skoven, og markerne og højen foran mig. HER! Jeg satte mig og ventede - på åbenbaringen. Ikke før nu, var jeg bange. Jeg havde min telefon med mig - stik i mod alle stikke. Men “Just In Case “ at den store stykke trold skulle komme buldrende - som om den telefon ville kunne gøre en stor forskel. Jeg vendtede, mediterede, kiggede ikke på telefonen (den havde ingen dækning alligevel - fnys) bekymrede mig lidt om de små kryb jeg ikke kunne se, men ikke mørket. Skulle jeg ligge mig lidt? Uroen bredte sig, jeg kunne ikke samle mig om meditationen, men stirrede bare ud i luften - mørket. Eller… Snedigt, juni måned, her er ikke mørkt, jeg kan se, høre, dufte, røre… Jeg fik lyst til at gå, bare rundt, men blev siddende og betragtede, bare at være her lige nu, uden noget andet…. Her sad jeg, længe… Og ud af øjenkrogen så jeg bevægelse, et lille lys, eller mere små klatter af lys. Dansende kom det ned over marken, jeg holdt vejret og var ikke bange, men interesseret og ville ikke skræmme. De blev der, og jeg smilede til dem, takkede for oplevelsen og de forsvandt der hvor de kom fra. Det var det… Ingen angst, jeg var ikke bange, jeg var done! Jamen skulle jeg ikke sidde til solopgang? Nej, ikke i denne omgang, ikke nu! Så jeg pakkede, gik tilbage, let og glad og ikke bange for mørket.

Jeg har haft flere udsidninger siden, og alle er vidt forskellige - jeg deler denne første udesidning med jer, fordi den var noget helt særligt for mig.